Fuglebjerg

Lokale gedeavlere inviterer til Åben Gedestald

Næstved Kommune er flot repræsenteret, når Dansk Gede Union den 6. maj indbyder til Åben Gedestald. Ikke færre end tre lokale gedeavlere deltager i arrangementet – alle fra Fuglebjerg

Åben Gedestald er et nyt tiltag, som fandt sted for første gang sidste år. I år åbner 10 avlere dørene for offentligheden, og heraf er altså tre avlere fra Fuglebjerg, nemlig:

Anne Bjørklund, Sneslevvej 42, Sneslev, 4250 Fuglebjerg (wallisergeder)

Jette Jungsberg, Bendslevvej 34, Bendslev, 4250 Fuglebjerg (dansk landracegeder)

Lisbeth og Ole Rasmussen, Sandvedvej 37, 4250 Fuglebjerg (boergeder)

Dansk Gede Union anbefaler, at man tager sig tid til at besøge avlere af forskellige racer for at høre nærmere og se de forskellige måder at indrette stalde og folde på. Alle er velkomne – også selv om man måske ikke lige går med aktuelle planer om at anskaffe geder. Avlerne understreger, at maj er et fortrinligt tidspunkt at se på geder, da der i de fleste besætninger er moderdyr med kid.

Kommentarer