14-årige Christoffer fundet i god behold
Den 14-årige Christoffer Dietz, der mandag den 25. juli om eftermiddagen, gik hjemmefra i nedtrykt tilstand efter en familie-fejde mellem hans mor og far, er nu fundet.
14-årige Christoffer Dietz fra Fuglebjerg er nu fundet i god behold, efter at have været flygtet hjemmefra i 10 døgn. Han gik hjemmefra den 25. juli efter en familie-fejde mellem hans mor og far, som er uenige om hvor drengen skal bo, men nu er drengen ifølge politiet fundet i god behold.
Læs også: 14-årig flygtet fra familie-fejde i Fuglebjerg
– Den 14-årige dreng, der de seneste 10 dage har været forsvundet fra sit hjem i Fuglebjerg, er nu fundet i god behold på en adresse i lokalområdet. Familien og de sociale myndigheder er underrettet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag eftermiddag kort før kl 15 til Næstved Netavis.
Politiet har gennem hele forløbet ikke sat den store efterforskning igang, da de ikke på noget tidspunkt har formodet at der skulle ligge en kriminel handling bag Christoffers forsvinden. Tidligere i dag fredag fik lokalpolitiet i Næstved et opkald fra en fyr, der oplyste at den forsvundne 14-årige, Christoffer Dietz vil ringe til politiet idag.
Læs også: Politiet har fået opkald om forsvundne Christoffer
Christoffer´s storesøster, Karina Dietz har tidligere fredag oplyst til Næstved Netavis, at hun mener, at det er sandsynligt at Christoffer vil være mere tryg ved at tale med politiet frem for sin egen familie på grund af den familie-fejde, der lige nu er omkring hvor han skal bo.
Like Næstved Netavis på Facebook og bliv opdateret med de lokale nyheder 24/7
Kommentarer