14-årig begik tyveri med kniv
En 14-årig dreng fra Næstved begik fredag klokken 20:00 røveri mod en discountbutik på Skallegårdsvej i Næstved.
Drengen kom ind i butikken og gik til kassen, hvor han tog en kniv frem og truede sig til cigaretter, lightere og kasseekspedientens mobiltelefon. Derefter stak han af. En hurtig og effektiv efterforskning førte dog til, at en patrulje senere fredag klokken 21:24 kunne anholde gerningsmanden, der gemte sig bag et skur i discountbutikkens nærområde.
Den 14-årige blev afhørt og erkendte røveriet, og han blev løsladt klokken 00:10 lørdag.
Kommentarer