139 blitzet på Vordingborgvej torsdag
Næstved: 10 fartsyndere står til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg på Vordingborgvej.
Torsdag den 7. juli mellem klokken 15:25 og 19:50 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Vordingborgvej i Næstved. Fotovognen målte på en strækning hvor man højst må køre 60 kilometer i timen.
Det var der 139 ud af i alt 1.652 trafikanter der ikke overholdt. 10 af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 94 kilometer i timen.
Kommentarer