Næstved By

1,2 millioner til Citatplakat fra Jan Lehrmann og Jesper Buch

Jan Lehrmann og Jesper Buch, har købt 20 procent af Citatplakat for 1,2 millioner kroner. Foto af tv-udsendelsen på DR1

“Løvens Hule”, som  blev vist i aftes, blev en sejrsgang for de to unge Næstved-iværksættere, Oliver Hansen og Kasper Laursen, som fik hele to Løver med ombord.

De to løver, Jan Lehrmann og Jesper Buch var nemlig interesserede i også at skyde penge i Citatplakat med det formål at fusionere dem med Dialægt. Citatplakat fik 1,2 mill. med hjem fra de to løver.

Citatplakat bliver en moderne remote-virksomhed, hvor de udnytter teknologien til at samarbejde på lang afstand.

Læs også: Citatplakat – drengene i løvens hule

Næstved virksomheden forbliver i Næstved, men er ved at finde større lokaler. De 320 kvadratmeter de har nu, på adressen Møllegade 1. er ikke nok. Citatplakat skal bruge mellem 600 og 1000 kvadratmeter, så der er plads til at vokse.

Det bliver spændende at følge de 2 unge driftige virksomhedsejere i det nye eventyr, de nu er trådt ind i.

Kommentarer