1. plads til Fensmarks minimixhold i talentrækken
I denne sæson startede Fensmark IF et konkurrencehold op. Holdet har deltaget i 3 rækker i GymDanmarks talentkonkurrence. Man kan som hold deltage i aspirantrækken, talentrækken eller eliterækken. Til konkurrence skal holdet vise en rytmeserie, springe 3 omgange på bane og 3 omgange på trampet.
Holdets minimixhold deltog i 1. division i talentrækken og vandt denne med en samlet score på 50,600 point.
Holdets minipiger kvalificerede sig til 3. division, og lå fra start på en 6. plads, men kæmpede sig op og sluttede på 5. pladsen med en samlet score på 55,266 (kun 2.292 fra 1. pladsen), holdene lå meget tæt, så det var de helt små marginaler der talte.
Holdet har også haft et juniorhold med, de kom for at forsvare en 3. plads i 2. division, men måtte desværre se sig slået, og endte på 4. pladsen, trods de leverede en fremragende præstation – holdet endte med en samlet score på 47,008 point.
De 3 hold består af gymnaster der aldrig har været i konkurrence, og gymnaster der har prøvet det før. Det er nogle stolte trænere, der ser frem til næste sæson, hvor de forhåbentlig igen skal forsvare de flotte resultater.
Kommentarer