Næstved By

1. års fødselsdag fejres med bobler hos Go`Diva

Bodil Eliasson glæder sig til 3 raske dage, med masser af fødselsdags tilbud i Go`Diva.

30. – 31. marts og 1. april fejrer Go`Diva et års fødselsdag i Torvestræde.

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs.

– Tænk at der allerede er gået 1. år udbryder Bodil Eliasson og forsætter

– Det år har bare været fantastisk med en masse dejlige kunder, hvor en stor del af dem nu lægger vejen forbi hver gang de er i Næstved midtby.

Bodil drev sin butik i Haslev i 8 år men valgte at flytte til Næstved og åbnede Go’diva i Torvestræde i marts 2016.

Sortimentet i butikken er bredt og alsidigt modetøj.  Størrelserne i Go`Diva går fra 34 – 54.

– Jeg tager til Paris ca. hver 6. uge for at få de sidste nyheder hjem til butikken, og det giver et fantastisk flow i udvalget. Jeg tager ikke store sortimenter hjem, men få dele af hvert design, og når der er udsolgt, ja så er der udsolgt. Det gør mit udvalg hurtigt udskiftes og kunden kan føle sig unik. Det kan mange godt lide, fortæller Bodil og forsætter

– Nu skal vi fejre 1. års fødselsdagen, og jeg glæder mig rigtig meget til 3 spændende dage. Her vil være et væld af tilbud og et spændende spil for kunderne, som kan opnå tøjkøb til 0 kr. vel at mærke at de slår de rigtige terninger. Og så er der bobler til alle, afslutter en glad Bodil Eliasson.

Adresse:
Go`Diva.

Torvestræde 13
Næstved.

Parkering:
Langs Kattebjerget (Betaling)
Østergade og Jernbanegade. (Tidsbegrænsning)

Kommentarer