1-årige børn tvinges i vuggestue
Ifølge en ny aftale skal børn fra socialt udsatte områder i dagtilbud minimum 25 timer om ugen. Aftalen er indgået mellem Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og regeringen.
Fra sommeren 2019 skal 1-årige, der ikke allerede går i et dagtilbud, have et obligatorisk læringstilbud.
Ifølge aftalen kan forældre også risikere at miste børnechecken, hvis deres barn ikke bliver indskrevet eller deltager i rimeligt omfang.
I dag kan forældre blive pålagt pligt til, at sende deres børn i dagtilbud, når de er tre år. Det mener Socialminister Mai Mercado er for sent.
Social- og børneordfører i Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at en institutionsplads kan ændre livsforløbet for børn og give dem et sprog, så de klarer sig bedre, når de senere kommer i folkeskolen.
Kommentarer