Tre nye job på Marskgården efter knivoverfald
Næstved: Arbejdstilsynet gav forsorgshjemmet Marskgården en række strakspåbud efter en psykisk uligevægtig beboer i maj forsøgte at stikke en medarbejder ned. Strakspåbuddene har nu ført til tre nye stillinger.
De tre nye fuldtidsstilinger på Marksgården skal sikre, at lignende episoder ikke vil ske igen i fremtiden, lyder det fra et referat fra et møde i omsorgsudvalget tirsdag den 06. september, skriver Sjællandske.
Derudover skal personalet på forsorgshjemmet være inde for både syns- og hørerækkevide af en anden medarbejder, når de er i kontakt med beboerne for at undgå en episode som den i maj.
Næstved Kommune har desuden investeret i alarmer og mere videoovervågning. Strakspåbuddene vil samlet koste 1,4 millioner kroner om året.
– Vi efterkommer selvfølgelig de påbud, vi har fået fra Arbejdstilsynet. Det skal vi jo, hvis Marksgården skal fortsætte, siger formand for omsorgsudvalget, Jette Bühl (SF) til Sjællandske.
Kommentarer