Samfund

Sygehusene i Region Sjælland mest effektive

En ny opgørelse fra Sundhedsministeriet viser, at sygehusene i Region Sjælland har behandlet 4,2 procent flere patienter i 2015 end året før, hvilket er mere andre danske sygehuse.

I 2015 blev der behandlet omkring to procent flere patienter end året tidligere på de danske sygehuse, men i Region Sjælland steg det til 4,2 procent flere patienter, skriver Sjællandske.

– Det er resultatet af et langt sejt træk, hvor vi hele tiden har arbejdet på at optimere behandlingen og gøre det både bedre og mere effektivt. Vi har politisk fokus på ventetider, så borgerne venter så kort tid som muligt på udredning og operation. Det er bedre for vores patienter, og det sikrer os mere sundhed for de samme penge, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) til Sjællandske.

Læs også: Rekordmange fødsler på Næstved Sygehus

I mente er også, at personalet skal løbe stærkt, og at de er enormt pressede. Derfor tilføjer Jens Stenbæk også, at det ikke er sikkert, at sygehusene i Region Sjælland skal være de bedste i produktivitet om et år.

Sjællands Universitetshospital Køge og Roskilde har især øget antallet af behandlinger. Mere effektive har Holbæk Sygehus, Næstved Sygehus samt Slagelse og Ringsted Sygehuse også været.

Kommentarer