Skudepisode ved Rema 1000 i Næstved
Næstved: En 30-årig mand er natten til fredag blevet ramt af flere skud ved Rema 1000 på Parkvej i Næstved.
Natten til fredag den 23. september klokken 00.32 indløb en anmeldelse til Sydsjælland og Lolland Falsters Politi om, at en person var ramt af flere skud. Gerningsstedet er Parkvej i Næstved ved en Rema 1000.
En 30-årig mand er overført til Rigshospitalets Traumeafling og meldes uden for livsfare.
Sydsjælland og Lolland Falsters Politi efterforsker sagen og har pt. ikke yderligere til hændelsen.
Kommentarer