Næstved By

Næstved Varmeværk sender millioner tilbage til kunderne

På grund af den milde vinter og lave priser på affaldsvarme tilbagebetaler Næstved Varmeværk  11,5 mio. kr. og nedsætter varmeprisen med 7%.

Teknologisk Institut beregner hvert år et graddagetal, der udtrykker varmebehovet. I dette varmeår er graddagene 2.716 mod et normalår på 3.036 (jo højere tal, jo koldere). Varmeforbruget lå således 10% under normalåret, hvilket meget godt svarer til at Næstved Varmeværk skal tilbagebetale 11,5 mio. kr.

En standardkunde hos Næstved Varmeværk sparer 700 kr

Beregnet ud fra et varmeforbrug på 18.100 kWh er varmeudgiften for et standardhus på 130 m2 i Næstved 12.661 kr. om året, og med den milde vinter svarer det til en årlig besparelse på 700 kr.

Jens-Andersn
Jens Andersen, direktør i Næstved Varmeværk

– Vi er inde i en god gænge med mange nye tilslutninger til fjernvarmenettet og lave priser på affaldsvarme, hvorfor vi pr. 1. juni 2016 er i stand til at nedsætte varmeprisen med 7%. Hvilket svarer til en årlig besparelse på 700 kr. for et standardhus på 130 m2, fortæller Jens Andersen, direktør i Næstved Varmeværk.

Næstved Varmeværk blandt Danmarks billigste

85% af energien til Næstved Varmeværk kommer fra overskudsvarme fra affaldsforbrænding samt kun 15% fra naturgas. Med udgangspunkt i Energitilsynets seneste prisstatistik pr. august 2015 placerer det Næstved Varmeværk som nr. 125 ud af 419 fjernvarmeværker i Danmark og er derved blandt den billigste 1/3 af værker i Danmark.

Pengene tilbage til kunderne ved 1. rate

Næstved Varmeværk er et andelsejet fjernvarmeselskab, hvor overskud leveres tilbage til kunderne.

Varmeåret er perioden 1. juni til 31. maj, hvor kunderne betaler deres varmeregning fordelt med 4 rater om året. De 11,5 mio. kr. tilbagebetales den 11. juli 2016, modregnet 1. rate. Raterne, der betales i det nye varmeår, er nedsat med den lavere varmepris, som er 49 øre/kWh. inkl. moms.

De nye lavere priser kan ses i tarifblad pr. 1. juni 2016 

Se Præsentationsfilm om Næstved Fjernvarme her:

Kommentarer