Lystfartøjer må ikke lægge til langs promenaden i Næstved Havn
Svingbroen åbnes for lystbåde i foråret, men de får ikke mulighed for at lægge til ved den nye promenade, da det ifølge havneformand Per Sørensen er for farligt.
Havnebestyrelsen har besluttet, at lystsejlere ikke må lægge til ved den nye promenade, da lystbåde risikerer at blive knust, hvis et erhvervsskib mister styringen, skriver Sjællandske.
I stedet må lystsejlerne få en aftale med Suså Havn eller Nolds bådehavn, som er placeret inden for Svingbroen.
Læs også: Næstved Svingbro åbnes for lystsejlere
Havnebestyrelsen vurderer det til at være for farligt, da erhvervsskibe to gange inden for det sidste år har ramt kajen, og det ville have været uheldigt, hvis en lystbåd havde ligget til kaj.
For at gøre gæstepladserne langs promenaden mere sikre, ville det kræve, at duc d’alber skulle etableres, og det koster mellem 100.00 – 500.000 kroner per styk, og det er for stor en udgift. Derfor må gæstesejlerne lægge til ved Susa Havn eller Nold Havn.
Kommentarer