Næstved By

Familieløbet Junglerun kommer til Næstved

Familieløbet Junglerun kommer til Næstved søndag den 25. august

Junglerun er et familieforhindringsløb, som har til formål at skabe gode aktive oplevelser børn og voksne imellem. Tanken bag løbet, er at lave et løb som børn og voksne løber sammen.

Undervejs, bliver man mødt af samarbejdsøvelser og forhindringer, som man skal klare sammen.
På den måde bliver turen en oplevelse, man har sammen og kan tale om bagefter.

Der skal løbes i Rådmandshaven op til Herlufsholm kostskole og tilbage igen langs Susåen.
Så det er noget af det flotteste natur i området, løberne kommer igennem.

Der er start og mål ved Rådhuset, og der vil være aktiviteter for børn og voksne i målområdet, så der bliver skabt en hyggelig stemning.

Artikel forsætter under billede.

– Da det er første gang vi afholder løbet i Næstved, har vi brug for al den hjælp vi kan få, for at komme ud over rampen med budskabet, fortæller parret bag Junglerun Janni og Thomas Lund.

– Junglerun er med til at skabe bro mellem børn og voksnes leg og fysiske udfoldelser sammen. Junglerun er et familieforhindringsløb, hvor alle kan være med. Løbet gennemføres som et hold, hvor én voksen og ét barn mellem 5-12 år udgør et hold.

Artikel forsætter under billede.

Ruten er ca. 4 km lang med indlagte forhindringer/samarbejdsøvelser.

Holdene bliver sendt afsted i heat, så der ikke opstår for meget kø ved forhindringerne.
De tidligst tilmeldte, får tildelt de laveste startnummer og bliver sendt afsted først.

– Løbets primære formål, er at skabe fokus på aktiviteter, som vi laver sammen, for derigennem at skabe stærke fælles bånd og referencer, som vi er sammen om. Det handler om at have det sjovt, mens vi er aktive sammen, afslutter parret.

Forhindringerne og samarbejdsøvelserne, som holdene kommer igennem, kan findes på Jungleruns hjemmeside www.junglerun.dk.

Billetprisen er for et hold og dækker, medalje, gymnastikpose og T-shirt til barnet samt vand og frugt i målområdet.

Heat 1. er ved at være fyldt op. Det betyder at alle starter mellem 10.15-10.45 er ved at være udsolgt.

Læs mere om Junglerun og find din billet HER

Kommentarer