Endnu en fyringsrunde på Novenco
Næstved: I torsdags blev ni medarbejdere i produktionen på Novenco Building & Industry i Næstved fyret.
De ni medarbejdere som torsdag den 22. september blev fyret, har alle tre-fire måneders opsigelse, og arbejder i den del, der laver ventilation og klimaanlæg til brug på landjorden, skriver Sjællandske.
– Vi har ordrer for flere penge nu, end vi havde på samme tidspunkt sidste år. Men det miks af ordrer, vi har i øjeblikket og så langt vi kan se frem, giver ikke så mange timer i produktionen som tidligere, forklarer Lars Erik Knaack, adm. direktør til Sjællandske.
Læs også: Banker taber 132 millioner på tvangauktion i Næstved
Økonomien i Novenco Building & Industry ser fornuftig ud i ifølge Lars Erik Knaack, og han forventer at komme ud af 2016 med et regnskab, der ender i nul.
Der er i øjeblikket 140 ansatte, som også tæller de ni fyrede medarbejdere. Halvdelen af disse arbejder i produktionen.
Ved sidste fyringsrunde gik det ud over de ansatte, som beskæftiger sig med marine og offshore, som i dag er skrumpet meget lokalt.
Novenco, som tidligere hed Nordisk Ventilator, er i dag splittet i to med hver sin ejer. Novenco Building & Industry blev den 01. januar 2015 solgt til det schweiziske firma, Shako, der beskæftiger sig med klima og luft.
Kommentarer