Næstved By

Eks-præst brugte dement kvindes penge til at købe hus

Næstved: En 51-årig kvindelig eks-præst fra Skælskør brugte en dement kvindes penge på at købe et hus til sig selv.

Mandag den 14. november startede retssagen mod en 51-årig tidligere præst fra Skælskør-området i Retten i Næstved. Sagens omdrejningspunkt er en dement kvinde, der døde som 90-årig i 2013, som den 51-årige var økonomisk værge for og som hun har stjålet 8,7 millioner kroner fra. Det skriver Ritzau.

Den 51-årige kvinde opsagde selv sin stilling som præst i 2011. Tyveriet af de mange mange penge blev opdaget i forbindelse med opgørelse af den ældre kvindes dødsbo i 2013.

Læs også: 51-årig eks-præst påstår at være incest-barn

Den tidligere præst er tiltalt for at have forsøgt at fuske med oplysningerne på sin dåbsattest i den elektroniske kirkebog tilbage i 2010, hvor hun anførte offeret som sin biologiske mor.

Den 51-årige kvinde fortalte i retten, at den nu afdøde kvinde, som hun tidligere har sagt var hendes faster, i virkeligheden er hendes mor og at hun derfor ern den afdøde kvindes enearving. Hun forklarede, at hun er resultatet af et kærlighedsforhold mellem offeret og hendes bror. Da ingen måtte kende til dette incest-forhold, voksede hun istedet op hos sin biologiske far og hans kone.

Brugte 6,4 millioner kroner på en ejendom i Skælskør

Ifølge tiltalte har hun brugt omkring 600.000 kroner ud af de 8,7 millioner kroner på sig selv fra 2009 til 2013, blandt andet til køb af taxakørsel, chokolader, kro-besøg og blomster. Offerets dankort er i samme periode blevet brugt flere gange i udlandet. De 1,6 millioner kroner har tiltalte angiveligt brugt på at forsøde den ældre kvindes ophold på plejehjemmet, med dyr chokolade, blomster og lækre vegetarretter. Hun er desuden tiltalt for at have brugt over to millioner kroner på at købe en ejendom i Skælskør, som hun derefter har renoveret for over fire millioner kroner.

Den 51-årige fra i Skælskør-området, har ifølge Sjællandske også boet en periode i Næstved Kommune, hvor hun blandt andet var politisk aktiv.

Strafferammen går op til otte års fængsel, men specialanklageren vurderer, at kvinden snarere idømmes fire år, hvis hun findes skyldig. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Sagen fortsætter onsdag den 16. november, hvor flere vidner vil blive afhørt. Deter endnu ikke fastlagt hvornår der falder dom i dagen.

Kommentarer