Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vulkaner og samfund gennem tiderne

Afholdes 13. november 2018 kl. 19:00 - 21:00

Næste naturvidenskabelige foredrag, som streames fra Aarhus Universitet er om Vulkanudbrud.

Næstved Bibliotek og Borgersevice præsenterer foredraget den 13. november klokken 19-21 i samarbejde med Bio Næstved. Foredraget er gratis – men der skal bestilles billet på Bio Næstveds hjemmeside.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie?

I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre. I alle tre tilfælde kan der eksempelvis trækkes tråde til ændringer i samfundene i de nordiske lande – på godt og ondt.

Foredraget foregår som livestreaming i Bio Næstved – http://www.bio12345.dk/program/gratis-foredrag – kik under november og tilmeld ligeledes på Bio Næstveds side.

Foredraget den 13 november, er et i en række af foredrag, som streames fra Aarhus Universitet her til efteråret, – og biblioteket præsenterer foredraget i samarbejde med Bio Næstved.

Deltog du i et af de to seneste streamede foredrag – og stillede du et spørgsmål du ikke fik svar på?

Så gå ind på ofn.au.dk, under beskrivelsen af foredragene.

Foredragsholderne ved de to seneste foredrag, professor Klaus Mølmer (‘Kvantefysikken – atomernes vilde verden’) og brygmester Erik Lund (‘Smagen af øl’), har svaret skriftligt på de spørgsmål som blev stillet på de to foredragsaftener – herunder de spørgsmål de ikke kunne nå at besvare mundtligt.

Tid

Dato:
13. november 2018
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Alle arrangementer