Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vokalgruppe fejrer jubilæum – giver overskud til julehjælp

Afholdes 28. februar 2019 kl. 19:30

Vokalgruppen Real Moments fejrer jubilæum med stor koncert – og giver hele overskuddet til julehjælp.

 

– Det er en oplagt julegave, siger Carl Henrik Paulsen fra Real Moments, vokalgruppen, som består af 7 semi-professionelle sangere fra Næstved og Præstø.

 

I 2011 varmede koret op for Caroline Henderson, og ved den lejlighed blev de nævnt som “Sydsjællands svar på Manhattan Transfer”. Siden er det gået slag i slag for gruppen, som har sunget i adskillige kirker og forsamlingshuse landet over.

 

Nu står koncert nr. 100 for døren, og den bliver helt særlig. Her vil gruppen nemlig give to sæt med alle deres Greatest Hits gennem årene. Det sker på Rønnebæksholm torsdag den 28. februar kl. 19.30. Der er mulighed for spisning fra kl. 18.00. Og billetsalget er netop åbnet.

 

 

Julehjælp for alle pengene

 

– Vi tror hurtigt, der bliver udsolgt, fortsætter Carl Henrik Paulsen. Dels har vi en stor og trofast fanskare, dels vil vi give hele indtægten ubeskåret til julehjælp via Svovlstikkerne.

 

Real Moments er meget inspireret af vocaljazz, som man bl.a. kender fra Manhattan Transfer og numre som Operator og Blue Champagne.

 

På repertoiret er også kendte numre i overraskende udgaver, fx Det var en lørdag aften i et imponerende swing-arrangement, Shu·Bi·Duas De tre små grise og Coldplays stadionrocker Viva La Vida, her dog omsat til en inderlig hymne. Det gode, gamle SweDanes-nummer Side By Side bliver leveret med blæsere og hele pivtøjet, alt dog frembragt helt uden instrumenter! 

 

Traditionel dansk kormusik er også på programmet, svenske folkemelodier, gospel, barbershop og negro spirituals. Koret går heller ikke af vejen for et gammelt Sanne Salomonsen-hit som Det’ ikke det, du siger eller Michael Jacksons Black Or White i et stramt rytmisk arrangement.

 

Endelig tager koret også livtag med store klassikere som Bridge Over Troubled Water og What A Wonderful World – fremført med både indlevelse og nerve.

 

Billetter bestilles her efter først-til-mølle princippet (søg efter Real Moments).

Tid

Dato:
28. februar 2019
Tidspunkt:
19:30

Arrangør

Rønnebæksholm
Telefon:
26 84 93 48
E-mail:
difei@naestved.dk
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Sted

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer