Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tre gratis koncerter på Vershuset til Kulturnat

Afholdes 4. oktober 2019 kl. 18:30

Som en del af kulturnatten i Næstved, så byder Spillestedet Vershuset fredag den 4. oktober på tre gange gratis live-koncerter. På scenen går Søn, Vi er fædre og Mayday. 

 

Søn
Københavnske Søn albumdebuterede i februar med deres fantasifulde, fabulerende indiepop og særegne, lyriske univers på Det Skandinaviske Design, hvilket resulterede i flotte anmeldelser til det talentfulde band. Og live gør Søn sig også fremragende. Dette kunne blandt andet opleves på årets SPOT Festival, hvor det velspillende band med karismatiske Kristoffer Jessen i front begejstrede et fyldt Voxhall.
https://www.facebook.com/sonmusik/

Vi er fædre
Over et renoveringsprojekt på Næstved Fri Skole faldt tre fædre i snak. De havde alle børn på skolen, men det var altså ikke det eneste, de havde tilfælles. De delte nemlig også en fælles kærlighed til musik. Og der så de chancen for, at blive blæst igennem med lige dele rockmusik, mandehørm og far-snak.

Bandets trommeslager, Peter, havde et fuldt udrustet og fedt øvelokale, der bare stod og samlede støv. Og det var her, at Vi er fædre den 14. januar 2015 slog deres første toner an. Og sangene er deres egne, for de besluttede fra start, at de hellere ville bruge energien på at spille deres egen musik frem for andre kunstneres.  

Mandehørmen, fædre-snakken, legen og musikken har bundet bandet sammen, og de har skabt et tekstunivers, der blandt andet hylder glæden ved hverdagen, rollen som fædre, fællesskabet og selvfølgelig den ubetingede kærlighed til børnene og konerne – alt sammen pakket ind i en god omgang dansksproget rock.
https://www.facebook.com/Vierfaedre/

Mayday
Er et lokalt, godt sammenspillet og ambitiøst festband, der består af fire musikere. De er alle rige på erfaringer fra utallige spillejobs, udstyret med stor musikalitet og spilleglæde der uundgåeligt smitter af på enhver fest.
https://www.facebook.com/maydaypartyrescue/

Kulturnat på Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved. Dørene åbnes klokken 18.30 og der er gratis entré.
http://vershuset.dk/

Tid

Dato:
4. oktober 2019
Tidspunkt:
18:30

Arrangør

Vershuset

Sted

Vershuset
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer