- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Teaterforestilling: Ikke uden min mor
Afholdes 20. januar 2020 kl. 19:00 - 21:00
Begivenhed Navigation
Soroptimistklubben i Næstved har med succes fået arrangeret denne forestilling, som også afspejler organisationens formål og FN’s Verdensmål. Oplev forestillingen 20. januar kl. 19 i Ny Ridehus.
»Ikke uden min mor« er baseret på interviews med 76 kvinder med 12 forskellige nationaliteter og fortælles i ord og musik på tværs af generationer og kulturer, så vi og vores liv bliver synlige for hinanden.
En Soroptimist’s anmeldelse;
– Min datter ringede en dag og sagde: – Mor, jeg når det ikke.
Det var tæt på deadline for aflevering af en eksamensopgave og jeg sagde, – Hvad nu hvis du når det?
– Den situation kender I sikkert alle, for I er jo også mor til nogen- eller I er datter af nogen.
I har garanteret fået at vide, at nu ligner I jeres mor eller lignende bemærkninger.
– Min datter nåede eksamensopgaven, men i den periode fik jeg øje på teaterstykket ”Ikke uden min mor”. Jeg købte billetter, og vi så stykket sammen.
Det var helt igennem rørende og meget vedkommende. Det involverede publikum på en rar måde. Det gav refleksion og viser, hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden og giver plads til hinanden.
– Soroptimist International arbejder netop for kvinder og piger, og har fokus på, at vi sammen er stærke. Teaterstykket viste, at vi skal have respekt for hinanden og hjælpe hinanden, for lige pludselig kan det være for sent.
Efter forestillingen som er uden pause- serveres et glas vin/kaffe med chips i Foyeren, hvor det bliver muligt at reflektere over forestillingen og høre mere om arbejdet i Soroptimistklubben i Næstved.
Praktisk info
Billetter kan købes online her til 180 kr. pr. stk.+ gebyr. Indgang via glasbygningen.
Overskuddet går ubeskåret til Soroptimistklubbens humanitære arbejde for kvinder og piger.