- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sy et kunstværk i efterårsferien
Afholdes 19. oktober 2018 kl. 10:00 - 15:00
Begivenhed Navigation
Fra mandag den 15. oktober til fredag den 19. oktober kl. 10.00-15.00 kan du være med til at sy og skabe Næstved Biblioteks nye fantastiske scenetæppe i Ungdommens Hus.
I efterårsferien bliver der gang i det kreative værksted i Ungdommens Hus på Skellet 29 i Næstved. Her vil designer Anne Kongsbak lære de unge at skabe et værk i stof og andre materialer.
Vilde farver i hånden og kakao i koppen
– Der skal sys et fantastisk billed- og scenetæppe til Store Musikscene på Næstved Bibliotek, fortæller bibliotekar Helle Behrens Eriksen og tilføjer, at der er mulighed for en spændende efterårsferie med vilde farver i hånden og kakao i koppen.
Vil du være med på holdet?
Anne Kongsbak har plads til flere unge i det kreative værksted. Så har du også lyst til at deltage i projektet, kan du tilmelde dig på ungekunst.naestvedung.nu senest mandag den 17. september. Det er gratis at deltage.
Fredag den 19. oktober skal tæppet sys færdig på Næstved Bibliotek fra kl. 10.00-15.00. Og fra kl. 15.00 er der fernisering, hvor det nye scenetæppe præsenteres.
Samarbejdet mellem Næstved Ungdomsskole og Næstved Bibliotek er et forsøg på at give de unge et “ejerskab” til biblioteket, gøre dem kreative og aktive. Samtidig skal scenetæppets materialer bl.a. bestå af genbrugsmaterialer.