Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stumfilm og musik i det gamle vandtårn

Afholdes 23. december 2019 kl. 16:00 - 17:00

Du kan mandag den 23. december kl. 16.00 traditionen tro opleve den lokale violin-virtuos Bjarke Falgren lægge underlægningsmusik til gamle stumfilm med historiske billeder fra Næstved.

De bliver vist på væggene inde i byens gamle vandtårn.

Da julen er traditionernes tid, giver det ifølge Bjarke rigtig god mening at kigge tilbage, og med billeder af byen fra gamle dage får publikum et billede af den by, de kommer fra, og hvordan den over tid har udviklet sig til den by, vi kender i dag.

Bjarke Falgren har i år inviteret sin ven Frank Hasselstrøm med. De to har komponeret musik til flere film og teaterforestillinger. Han er ligesom Bjarke multi-instrumentalist og spiller piano, keyboards, trombone, trompet, tuba med mere.

Der er ikke tale om en normal koncert – oplevelse, men mere et levende kunstnerisk eksperiment, hvor de to musikere skal i dialog med Sjølundtårnets betydelige rumklang.

Der er fri adgang til arrangementet, som varer ca. 60 minutter. Der vil være begrænset antal pladser. Døren åbnes
fra kl. 15.50.
Efter forestillingen kan man få adgang til toppen af tårnet, hvor man kan nyde udsigten over byen. Der vil også være mulighed for at nyde et glas gløgg og ønske hinanden god jul.

Tid

Dato:
23. december 2019
Tidspunkt:
16:00 - 17:00

Alle arrangementer