- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Startskud på Munkebakken
Afholdes 13. august 2018 kl. 18:00 - 19:00
Begivenhed Navigation
Sct. Georgs Gilderne i Næstved genoptager en gammel tradition og holder Startskud på Munkebakken som indledning på det nye spejderår.
Skrevet af palle lorentzen
”Startskuddet” begyndte midt i 1970’erne og dannede samlingspunkt for spejdergrupperne i Næstved. Her mødtes man efter sommerferien, hyggede og viste sig frem ved sæsonstart. Selve startskuddet bestod i affyring af en raket. Denne tradition fortsatte indtil 2008.
I år mødes spejderne på Axeltorv i Næstved den 13. august kl. 18.00 og går i samlet trop med De grønnes Tambourkorps forrest til Munkebakken, hvor spejderåret vil blive “skudt” i gang. Forældre, søskende og alle andre interesserede må gerne gå med i optoget bagved spejderne.
På Munkebakken vil der være sange og små indslag fra spejderne samt underholdning af Peter Kløft fra Egnsteatret Dansk Rakkerpak.
Der er foreløbig tilmeldt 125 spejdere fra de forskellige spejderkorps i Næstved og omegn.
Forældre og søskende er meget velkomne.
Arrangementet støttes af Mærk Næstved.