- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sommermarked med live-musik
Afholdes 11. maj 2019 kl. 10:00 - 15:00
Begivenhed Navigation
Det årlige sommermarked i Frelsens Hær 11. maj 2019 er sidste værtskab fra korpsleder Anja Adjohs side. Den 44-årige kaptajn er efter 6 års virke i Næstved blevet beordret videre til Frelsens Hær i Frederikshavn til sommer. Hun efterfølges af majorerne Helle og Kurt Pedersen, som de sidste fire år har tjenestegjort på Frelsens Hærs nordligste post, nemlig Nuuk i Grønland.
Anja Adjoh ønsker derfor at rette en stor og hjertevarm tak til alle samarbejdspartnere, frivillige, venner og støtter i byen og oplandet, som har været med til at løfte opgaverne i Frelsens Hær, både praktisk og økonomisk. Hun opfordrer til, at der på samme måde gives opbakning til Helle og Kurt Pedersen, som har 29 års erfaring som præster i Frelsens Hær og som i deres praktik tilbage i 1989 tilbragte to måneder i Næstved.
Sommermarkedet, der varer fra kl. 10 til 15 i Østergade 13, bliver en kombination af flere ting. Dels gårdsalg af et stort udvalg af tøj, sko, ting og sager fra kun 10 kr. pr. del, en hyggelig café med salg af hjemmebag, kaffe, the og kolde drikke, men også – som noget nyt – musik at lytte til.
To lokale bands har sponsoreret livemusik.
“Det os” (Konni Cornelius/Jan “Bigfoot” Christensen) spiller fra kl. 11-13, og fra kl. 13-14 er det “Once a week” (Frigga, Atle og Kåre).
Frelsens Hær glæder sig til at byde gamle og nye kunder velkommen til en hyggelig markedsdag i Østergade 13 med noget til alle sanser.
Overskuddet fra markedet går til Frelsens Hærs lokale arbejde med socialt udsatte.