Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Showtime 2020

Afholdes 5. januar 2020 kl. 16:00 - 18:00

Kulturhusets Nytårskoncerter -Fra eksperiment til tradition.

Den første nytårskoncert fandt sted søndag d. 4. januar 2004 og var egentlig tænkt som blot et enkelt arrangement, lidt af et eksperiment, ingen havde vel dengang forestillet sig, at Kulturhuset hvert eneste år siden har arrangeret nytårskoncert på Kobberbakkeskolen/Sydby Parkvej 109 i Næstved.

 

Cafemiljøet har altid været rammen om koncerterne, men har udviklet sig fra en meget lille og ydmyg opstilling i skolens kantine, til det imponerende set-up vi oplever i dag.

Kulturhuset har holdt fast i café konceptet, den tætte og intime kontakt til musikerne er unik og en stor del af oplevelsen. P.J. Swingband har været med hele vejen og ingen kunne i dag forestille sig andet på scenen end netop disse musikere. Swingbandet er et kapitel for sig. Det var tidligere medlemmer af Prins Jørgens Gardens musikkorps, der i 1986 startede et brassband, som efter en kort periode skiftede stil til det mere swing og party prægede musik i Big Band stil. Orkesteret blev udvidet med en sangerinde og de sidste år, er også en sanger kommet til. Inspirationen var kendte navne som Duke Ellington, Count Basie og Glenn Miller, det hele blev tilsat en god portion partymusik i bedste James Last stil, som så blev krydret med ren pop og en succes var født.

Nytårskoncerterne er blevet til SHOWTIME, både Swingbandet og Kulturhuset har formået at skabe en tradition, som stadig udvikler sig, det er Showtime i live format. For mange er nytårskoncerterne blevet en tradition og noget man hvert år glæder sig til og ser frem til. I Kulturhuset er de både glade og stolte over, at de søndag d.5. januar 2020 endnu en gang kan slå dørene op til teaterkælderen på Kobberbakkeskolen/Sydby og byde velkommen til en af vinterens varmeste musikoplevelser ”SHOWTIME 2020”

Billetter: 175 kr. Medlemmer 125 kr. Bestil på tlf. 50 51 10 37 eller kulturhus4700@gmail.com

Læs mere om Kulturhuset og Showtime: www.kulturhus4700.dk

 

Tid

Dato:
5. januar 2020
Tidspunkt:
16:00 - 18:00

Alle arrangementer