Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rejsegilde på parkeringshus

Afholdes 28. juni 2018 kl. 14:00 - 16:00

Inden parkeringshuset på Grønvej åbner for biler i slutningen af august, har alle nu mulighed for at prøvekøre p-huset med ben og øjne. Det er også muligt at nyde en pølse og få en snak med entreprenør 5E Byg A/S og repræsentanter fra Næstved Kommune, når de holder åbent hus og rejsegilde torsdag 28. juni, mellem klokken 14 og 16.

Parkeringshuset på Grønvej skyder nu hastigt i vejret, og det skal fejres med rejsegilde og åbent hus for alle interesserede.

Det glæder formand for Teknisk Udvalg Helle Jessen, at byggeriet går efter planen.

– Vi ved, at folk sukker efter flere parkeringspladser, for der er jo godt gang i byggeriet og udviklingen af Næstved. Derfor har vi valgt at investere i to nye store parkeringshuse centralt i byen, da det er tilsvarende vigtigt, at man kan komme af med bilen, så vi bliver ved med at være en attraktiv by at besøge og være indbygger i, lyder det fra Helle Jessen.

Parkeringshuset ved Grønvej vil være klar til brug sidst i august. De udvendige arbejder med facader, udsmykning og begrønning vil efterfølgende blive færdiggjort.

Parkeringshuset ved Kæhlersvej vil efter sommerferien begynde at skyde i vejret. Midt i oktober vil huset være rejst, og der vil være fuld gang i de indvendige arbejder. Frem mod december skal der monteres elevator og ind- og udkørselsramper, og området omkring parkeringshuset skal færdiggøres. Når den nye Rampen åbner til december, vil der være mulighed for også at benytte dette parkeringshus

Til december, når også parkeringshuset ved Kæhlersvej står færdigt, vil Næstved Kommune arrangere en officiel indvielse af byens nye 770 parkeringspladser.

Følg med i arbejdet på parkeringshusene her.

Tid

Dato:
28. juni 2018
Tidspunkt:
14:00 - 16:00

Arrangør

Næstved Kommune

Alle arrangementer