Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rasa Yoga Workshop

Afholdes 8. november 2018 kl. 17:00 - 21:00

Rasa Yoga Workshop med Hrönn Kold Sigurdardottir.Denne 3 timers workshop vil tage dig på en rejse, der vil udvide din forståelse af dig selv og hvordan dybt indgroede tankemønstre kan holde dig tilbage fra at træde helt ind i din sandhed (vi vil diskutere, hvad det i virkeligheden betyder).

Det overordnede tema for workshoppen er Leg (Lila på sanskrit), og det handler om at ære legens kraft i vores praksis og den spontane glæde, der opstår, når vi laver noget med kun det formål at have det sjovt! Legen vækker kraften i vores medfødte kreative udtryk. Gennem kreativ bevægelse (asana), mantra, mudra, meditation, pranayama og en magisk mytologisk historie om Hanuman, den store abegud, lærer du at sætte fundamentet i dine hænder og få adgang til styrken i din midterlinje, så du kan vende bunden i vejret på dig selv på en sikker og sjov måde.

Arm-balancer er spændende at lege med, da de inviterer os ud af vanetænkningen og samtidig udfordrer os til at tage ressourcer i brug, vi ikke vidste, vi havde tilgængelige. Du lærer at stole på dig selv og samtidigt opbygge din tillid til andre mennesker og LIVET. Hvis de tages for alvorligt, kan det bringe frustration og kamp, men de viser os altid vores standardmønstre for at reagere på at udfordre. Derfor er du inviteret til at nærme dig denne praksis med en legende tilgang og en vilje til at prøve igen og igen (sådan lærer vi) og frembringe det legende barn, du har skjult inde i dig.

Vi byder velkommen til alle niveauer af yogier til denne workshop, og ved behov tilbydes modifikationer af stillingerne.
Kontakt venligst Hrönn her, hvis du har nogen skulder-, håndleds- eller nakkeskader, før du tilmelder dig, så vi sikrer, at du kan få det meste ud af workshoppen.

Om Hrönn Kold Sigurdardottir

Hrönn er fra den magiske ø i Nordatlanten, Island. Hun har boet i Danmark i 22 år. Hun er Anusara Inspired ™ og Rasa Yoga lærer, der er certificeret ved Yoga Alliance som E-RYT® 500. Desuden er Hrönn certificeret i metoden Soul Healing and Sacred Mentoring ved Alana Fairchild. Hrönn har undervist yoga og meditation siden 2011 og har siden da undervist over 7000 timer. Hun underviser ugentlige klasser i YogaPlace, Hamsa Yoga Studio og Nordic Health House. Hun underviser også i meditation, yoga terapeutik, retreats i Island og Indien, samt fordybelses-kurser i yogaens mangeartede praksisser.

At praktisere med Hrönn er intenst, sjovt og indsigtsfuldt, da hun altid arbejder med temaer i sin undervisning. Disse temaer er levende historier fra hendes eget liv, lærdom fra den Tantriske filosofi eller andre visdomstekster, der inviterer dig til at gå dybt ind i din praksis og dyrke hjertets kvaliteter som mod, venlighed og medfølelse. At leve fra disse kvaliteter fordyber dit forhold til dig selv og understøtter din vækst som et vågent menneske.

Læs mere om Hrönn her.

Praktisk info

Deltagelse koster 300 kr. Tilmeld dig her.

Tid

Dato:
8. november 2018
Tidspunkt:
17:00 - 21:00

Sted

Living Yoga
Apotekerstræde 4, 1
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer