- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Safri Duo besøger Vershuset
Afholdes 16. november 2019 kl. 20:30 - 22:30
Begivenhed Navigation
Når Safri Duo kommer forbi Spillestedet Vershuset lørdag den 16. november, så er det i sammenhæng med anden omgang af deres Episode I+II tour, der har Næstved som første stop.
Fra Bach til Rave-party
Safri Duo er et af de få bands, der har haft lige stor succes på både den klassiske og rytmiske musikscene, det Safri Duo selv definerer som deres henholdsvis Episode I og Episode II. Siden 1988 er det blevet til ca. 1.000 koncerter i de største klassiske koncertsale verden over og ca. 1.000 koncerter og TV live-optrædener på popscenen – også i hele verden. Duoen har været jorden rundt adskillige gange, og musikken bærer selvfølgelig præg af de mange musikalske kulturer, de er kommet tæt på.
Episode I og Episode II
Episode I+II tour byder på koncerter, hvor Morten og Uffe krydrer aftenen med anekdoter og fortællinger om Safri Duo. Her får publikum mulighed for at komme mere ind under huden på duoen og deres oplevelser og bedrifter. Og har man ikke hørt Safri Duo spille klassisk musik, så får man også muligheden her – og så er der selvfølgelig fuld blæs på under Episode II.
Safri Duo
Safri Duo består af de konservatorieuddannede Uffe Savery og Morten Friis. Safri er en
sammensmeltning af efternavnene, for Morten og Uffe har altid fået at vide, at de er som siamesiske tvillinger. I dag helliger Morten sig livet som komponist, producer og musiker – nogen gange griber han også taktstokken som dirigent. Og Uffe er musikchef for symfoniorkestret Copenhagen Phil, det første symfoniorkester i verden, der lavede de kendte flash-mobs på hovedbanegården.
Safri Duo: Lørdag den 16. november. Døre klokken 20.30
Billetsalg
Facebook event
OBS: Unummererede siddepladser
Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
http://vershuset.dk/
Find flere begivenheder her.