Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Oplev livet som flygtning med virtual reality

Afholdes 1. september 2018 kl. 11:00 - 15:30

På Foreningernes Dag i Rådmandshaven, lørdag den 1. september fra kl. 11.00-15.30, kan du få en førstehåndsoplevelse med syriske flygtninge fra nærområderne, når Røde Kors inviterer til virtual rundvisning hos flygtninge i nærområderne til Syrien.

Skrevet af palle lorentzen

Sæt dig på en af Røde Kors’ ikoniske røde bænke og tag et par virtual reality briller på. Pludselig befinder du dig langt, langt borte i en af de såkaldte nærområder til Syrien, som millioner af mennesker er flygtet til.
I gamle, nedslidte bygninger. På støvede jordveje imellem skrøbelige flygtningetelte. Og foran flygtninge fra Syrien, der hver især vil fortælle dig om deres hverdag. Om deres daglige udfordringer og bekymringer, om lyspunkter og drømme for fremtiden.
Med en såkaldt ”rød VR bænk” forsøger Røde Kors med ny teknologi at bringe flygtninge i nærområdet tæt på danskerne – og samtidig transportere danskerne virtuelt ned i nærområderne.

Indlevelse vigtigt for empati
– Virtual reality er et stærkt kommunikationsværktøj, der er med til at sikre høj indlevelse, forståelse og ikke mindst empati. Og netop dét er der brug for, fortæller formand i Næstved/Fuglebjerg afdeling, Michael Petersen.

Baggrund for projektet
Røde Kors er med støtte fra EU i færd med en storstilet indsats for at hjælpe nogle af de mange syriske flygtninge i nærområderne og lette trykket på de lande, som er stærkt belastet af flygtningestrømmen fra Syrien.
Sprogundervisning, jobtræning, psykosocial hjælp, sundhedsindsatser og øvrige aktiviteter vil sikre op mod 1 million mennesker hjælp i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Egypten og Irak.
Formålet er at sikre så mange flygtninge som muligt en tryg og værdig dagligdag, indtil de på et tidspunkt kan vende hjem igen.
Den virtuelle oplevelse, som kan opleves på bænken, er optaget denne sommer i Libanon, hvor mere end 1 million syriske flygtninge har søgt tilflugt.
Læs mere om hjælpen til flygtninge i nærområderne her.

 

Tid

Dato:
1. september 2018
Tidspunkt:
11:00 - 15:30

Sted

rådmandshaven
Rådmandshaven
Næstved, 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer