
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Nytårskur og Årets Iværksætter 2020
Afholdes 7. januar 2020 kl. 15:00 - 17:30
Begivenhed Navigation

Traditionen tro inviterer Næstved Erhverv og Næstved Erhvervsforening til nytårskur for det lokale erhvervsliv, så vi kan ønske hinanden et godt nytår.
2020’erne bliver uden tvivl et årti med en del spændende udvikling af nye og bæredygtige transportløsninger – også inden for personbiler.
Som gæstetaler på årets nytårskur har vi derfor fornøjelsen af at præsentere Peter Sorgenfrei, der er direktør i den danske mobilitetsvirksomhed Holo – et internationalt førende udviklingsselskab, der blandt andet er kendt for at levere Danmarks første selvkørende bus til foyeren på Køge Sygehus.
På nytårskuren kårer vi også Årets Iværksætter 2020. Prisen går til en ny virksomhed, som er innovativ og har præsteret et bemærkelsesværdigt økonomisk resultat i positiv retning, har skabt arbejdspladser i Næstved kommune, og som er synlig i det marked, virksomheden befinder sig på.
Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.
Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig senest fredag den 3. januar 2019 her.
Hent invitation her.