Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Natkirke med vinbonde og jazzkvartet

Afholdes 7. september 2018 kl. 18:00 - 21:30

Kirsebærvin er blevet en levevej for Harald Krabbe fra Frederiksdal. Fredag den 7. september i Sct. Peders Kirke giver han smagsprøve på både vin og det liv, der har gjort ham til vinbonde på Lolland. Jazz Kvartetten Almass underholder med liflige toner. Og så er der aftensang og altergang med kirsebærvin.

Som et supplement til årets Vinfestival på Axeltorv byder Natkirken alle velkommen i Sct. Peders Kirke til en aften, som også står i vinens tegn. Det er dog ikke hverken hvid- eller rødvin, der er på programmet. Men derimod kirsebærvin, som godsejer Harald Krabbe fra Frederiksdal vil fortælle om i det foredrag, han holder i kirken fredag den 7. september. Og vi er ikke i tvivl om, at det vil give tilhørerne et spændende indblik i hvordan kirsebærrene på Lolland bliver forvandlet til populær kirsebærvin, som produceres fra kirsebærplantagen på Frederiksdal, siger sognepræst Karen Marie Bøgild, der sammen med sognepræst Ingrid Rosengren er værter for aftenens arrangement.

Afrika gør noget godt for kirsebærrene på Lolland
Godsejer Harald Krabbe tog efter sin uddannelse til agraf økonom til Afrika. Opholdet der lærte ham, hvor værdifuldt det er at have en sund flora i jorden. Den viden er han nu i fuld gang med at implementere i Frederiksdals kirsebærplantage. Og hvilke gavnlige effekter det har på kirsebærrene og dermed kirsebærvinen fra Frederiksdal, er noget, som Harald Krabbe selv skal have lov at afsløre i sit foredrag.

Det søde med det sure
Vi vil ikke komme nærmere ind på, hvad Harald Krabbes foredrag i øvrigt indeholder. Men mon ikke han også vil gøre tilskuerne klogere på, hvad forskellen er på sure og søde kirsebær, og hvad man anvender henholdsvis den ene og den anden slags til? Det er også muligt, at han fortæller om 2 andre personer,
Morten Brink Iwersen og Jan Friis-Mikkelsen – begge kendt fra forskellige medier, idet de også er med til at gøre kirsebærdyrkningen og vinfremstillingen til et lille eventyr på Lolland.

Jazzkvartet tilsat bossanovarytmer
Her i sommer fik Snesere/Everdrup en ny, ung organist, Alexander Bak-Hansen, som netop er blevet optaget på Det rytmiske Musikkonservatorium i København. Trods hans travle liv, har han sagt ja til at komme og underholde i natkirken sammen med sin Jazzkvartet Almass. Med dem på scenen er der lagt op til en meget afslappet oplevelse, hvor publikum kan læne sig tilbage og nyde,
at kirkerummet fyldes med afvekslende toner fra ældre jazzstandards, nyere bossanova og selvkomponerede jazzarrangementer af danske sange.

Som sædvanlig vil der være aftensang med altergang – denne aften med kirsebærvin fra Frederiksdal.

Hvad er Natkirken
Natkirken er åben for alle, der har behov for et frirum. Der er plads til den, der har lyst til et kort kik ind i kirkerummet, og til den der har lyst til at gå rundt og fordybe sig i samtale eller refleksion.

Program fra kl. 18. – 21.30
Kl. 18: Kirken åbner
Kl. 19 :Harald Krabbe, Frederiksdal- foredrag ”Hvordan kirsebærvin blev en levevej”
Kl. 20: Alexander Bak Hansen med jazzkvartetten Almass
Kl. 21: Aftensang med altergang med kirsebærvin

Tid

Dato:
7. september 2018
Tidspunkt:
18:00 - 21:30

Sted

Sct. Peders Kirkes Sognegård
Sct Peders Kirkeplads 5
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps

Alle arrangementer