Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Natkirke med Kim Larsens sangskatte

Afholdes 23. november 2018 kl. 18:00 - 20:00

Fredag den 23. november fra kl. 18.00 – 21.30 inviterer Natkirken indenfor i Sct. Mortens Kirke til en musikgudstjeneste med Kim Larsens udødelige numre på programmet.

Mens Black Friday fylder Næstved City med fortravlede mennesker, inviterer Natkirken indenfor i Sct. Mortens Kirke. Her kan man tage sig en pause fra stress og jag og fordybe sig i egne tanker og/eller få sig en ganske særlig oplevelse med musikgudstjeneste hvor Kim Larsens sange vil gøre deres til at fylde vores sind med glade minder og give genklang i det skønne kirkerum.

Sognepræst Karen Marie Bøggild – en af Natkirkens arrangører – fortæller, at man bl.a. har valgt at sætte fokus på Kim Larsens sange, fordi de indeholder et socialt perspektiv ligesom også denne gudstjeneste gør. Gudstjenesten veksler mellem tekster fra Biblen gendigtet i moderne sprog og sange af Kim Larsen. Ligesom Kim Larsens tekster, handler gudstjenestens tekster også om de skæve eksistenser. Og om, at vi
alle er gode nok, som vi er. Uanset om vi er tykke eller tynde. Rig eller fattig. Eller om vi har gjort noget, som stikker af fra mængden.

Liv og Lys i Natkirken
Kim Larsens sange fortolkes af ”Liv og Lys”, som er et orkester, der gennem ca. 15 år ofte har medvirket i gudstjenester med forskellige musikalske temaer som f.eks., “På kanten af det religiøse” og “TV-2 Rock Gudstjeneste “. "Liv og lys” har spillet i både domkirker og landsbykirker rundt om i hele Danmark. ”Liv og Lys” består af: Snorre Spange Albertsen, Mette Spange Albertsen, Ole Hansson og Jakob Frandsen.
Sangerinden Mette Spange glæder sig ekstra meget til at synge i Næstved, da hendes bedstefar igennem mange år var organist i Sct. Peders Kirke.
Karen Marie Bøggild fortæller, at det har været svært for orkestermedlemmerne at vælge blandt alle Kim Larsens fantastiske sange. Og selvom hun ikke kender hele repertoiret, ved hun, at man vil kunne synge med på de fleste af de sange, som orkesteret har valgt. Men der vil også være sange, som ”Liv og Lys” giver deres helt egen fortolkning af. Og som hun siger, hvis der er stemning for det, tror jeg, der er mulighed for ekstra numre, hvilket hun naturligvis selv håber på.

Men foreløbig kan publikum glæde sig til numre som:
Langebro. Nanna med den røde mund. Hvad gør vi nu, lille du. Sirenesangen. Masser af success.
This is my life. Kloden drejer stille rundt,

Natkirkens program
Kl. 18.00: Natkirken slår dørene op. Og der er mulighed for at få sig en snak med præsterne eller blot
sætte sig i fred og ro med en kop varm kaffe.
Kl. 19.30: Musikgudstjeneste med Kim Larsen sange. Der vil være en mindre prædiken og altergang.

Hvad er Næstved Natkirke?
Næstved Natkirke er en ny måde at bruge kirken på. Den hviler på det kristne budskab, der giver tro og håb til mennesker i lige præcis den fase af livet, de befinder sig i. Natkirken er åben for alle, der har behov for et frirum. Her kan den enkelte vælge lige præcist det, som vedkommende har behov for. Der er plads til den, som har lyst til et kort kig ind i kirken. Til den, som ønsker at synke ned i stilheden. Gå rundt i kirkerummet. Eller deltage i andagter og planlagte arrangementer.

Billedtekst:

Orkestret "Liv og lys” fortolker Kim Larsens sangskatte ved natkirke 23/11. ”Liv og Lys” består af: Snorre
Spange Albertsen, Mette Spange Albertsen, Ole Hansson og Jakob Frandsen.

Tid

Dato:
23. november 2018
Tidspunkt:
18:00 - 20:00

Sted

Sct. Mortens Kirke
Kattebjerg 2
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer