I denne nyskrevne udgave bredes det hele ud i større format,og personalet udvides, så der nu er fire skuespillere om de 52 roller – både i Paris, Gibraltar, Hong Kong, Port Said, Calcutta, Cairo og Travemünde. Det er altså alt sammen ret langt væk – selv for en landsdækkende teaterturné i tiden lige op til Brexit.

Den ene af de fire skuespillere er oven i købet kvinde! Hvilket ville ha’ været helt utænkeligt på Phileas Fogg’s tid. Men nødvendigt i 2019, hvis man ikke vil ha’ ballade.

Det er en aldeles hæsblæsende forestilling, så Flemming Jensen står selv af som skuespiller og sætter sig i instruktørstolen. Dér sidder man godt – ikke mindst fordi det er lidt af et stjernehold der tager over efter Jesper Klein og Flemming Jensen.

Det er også på tide, at den forestilling bli’r spillet ordentligt!

Verdensdelene vil flimre forbi øjnene af de måbende tilskuere, mens vi med denne tour de force er vidner til et af de tidligste udtryk for globalisering. Vi møder spændende, fremmede mennesker af anden etnisk herkomst, der dengang føltes så charmerende, fordi de blev dér, hvor de var.

Skønt det jo er en gammel historie, er den faktisk ualmindeligt aktuel og lydhør over for tidens trends, idet den himmelråbende økonomiske ulighed dengang var helt på linje med den nuværende udvikling, hvor kastesamfundet ikke længere kun findes i Indien – men i dagens Europa er bærende element i de mest fremgangsrige politiske bevægelser.