– Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves, konstaterer jordskælvs-forskeren Inge Lehmann i et tilbageblik på sit liv. Hun var stort set ene kvinde i en akademisk mandeverden i midten af 1900-tallet, og selv om det kan synes længe siden, kan mange kvinder stadig spejle sig i hendes oplevelse.

I 1936 påviser hun, at jorden har en fast, indre kerne. Hun udgiver en artikel med sin opdagelse, men anerkendelsen udebliver. Inge tvivler på sig selv; hvis det virkelig kan passe, det hun har opdaget, så MÅ der jo være en mand, der har opdaget det før hende!

Iben Hjejle spiller denne usædvanlige kvinde, som både kæmper med det danske forskermiljøs fordomme og en nagende tvivl på egne evner. Hendes forskning er henlagt til fritiden og i sine ”fritidssysler” med seismologien, observerer hun nogle jordskælvsbølger, der ikke stemmer overens med den hidtidige antagelse af, at jordens indre er flydende.

I Jordens indre tager vi os den dramatiske frihed at lade Niels Bohr, spillet af Jesper Lohmann, repræsentere de mandlige kolleger, som modarbejdede Inge på dansk jord. Inge har et skarpt blik på selvovervurderende mænd, så hun og Bohr har deres kampe.

Anerkendelsen kommer fra uventet side. I det store udland har man lagt mærke til hendes opdagelse, og hun inviteres til USA, hvor hun slår sig ned som underviser og forsker. Hun møder også den velansete forsker Harold Jeffreys, spillet af Troels Malling, med hvem hun indleder et livslangt venskab og en forelskelse. Inge forbliver dog ugift og uden anden tilknytning til familie- og kvindelivet end sin søster Harriet (Laura Bro) og dennes stuepige (Roberta Hilarius Reichardt).