Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Næstved Teater åbner efterårssæsonen med anmelderrost forestilling

Afholdes 1. oktober 2019 kl. 20:00 - 22:00

Næstved Teater åbner efterårssæsonen med den anmelderroste forestilling “Adressaten ubekendt” fra Det kgl. teater,  med Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen.
 
Opføres tirsdag 1. oktober kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.

Kathrine Kressmann Taylors brevroman Adressaten ubekendt udkom i 1938, men taler stadig til os i dag. I 1932 starter en brevveksling mellem de to tyske venner Max og Martin, som sammen ejer et kunstgalleri i San Fransisco. De må skilles, da Martins kone vil hjem til Tyskland. Igennem halvandet år udveksler de breve over Atlanten. Langsomt begynder Martin i Tyskland at melde sig under Førerens faner, og brevvekslingen tager en meget ubehagelig drejning. Max, som er blevet i USA, er nemlig jøde.

Adressaten ubekendt er en smuk og tragisk fortælling om venskab, om nazismens fremmarch i Tyskland og om to mennesker, der mister fodfæstet i den nye verdensorden. Det er en advarsel til samtiden mod nazistisk inficering og til eftertiden, om de små skridt, der fører til menneskelig tragedie og katastrofe.

Eftertanke – samtale i salen

Denne fortælling er evigt aktuel, og i anden akt har historikerne Bo Lidegaard og Christoffer Emil Bruun åbnet op for publikums refleksion med eftertanker og samtale i salen, som bliver modereret af Christoffer Emil Bruun. Hvordan stod Danmark over for den totalitære trussel de år, og hvordan ser vi på de aktuelle trusler mod det demokrati, vi ikke længere kan tage for givet? Heller ikke i Europa. Kathrine Kressmann Taylor giver ikke svarene, men hendes roman er en medrivende påmindelse om, at vi hver især har et ansvar for at finde dem.

Tid

Dato:
1. oktober 2019
Tidspunkt:
20:00 - 22:00

Arrangør

Næstved Teater

Sted

Ny Ridehus
Grønnegade 10
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer