Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Når fysikkens stråler helbreder

Afholdes 9. april 2019 kl. 19:00 - 21:00

Professor i medicinsk fysik Kari Tanderup gør os klogere på, hvorfor stråler kan behandle kræft. Det sker torsdag den 9. april kl. 19.00-21.00 ved et foredrag, der livestreames fra Aarhus Universitet til Bio Næstved i samarbejde med Næstved Bibliotek.

Kræft er en sygdom, hvor unormale celler deler sig ukontrolleret. Hver tredje dansker får kræft, og langt de fleste af os får derfor kræft tæt ind på livet – enten som patient eller som nær pårørende. Kræft er en alvorlig sygdom, men moderne behandling med kirurgi, stråler og medicin betyder, at seks ud af ti kræftpatienter overlever kræft i mindst fem år.

Ved tærsklen til det 20. århundrede stod Marie Curie og Wilhelm Röntgen bag de store videnskabelige gennembrud inden for radioaktiv stråling og røntgenstråling. Mens disse ioniserende stråler er kendt som skadelige for vores helbred, kommer opdagelsen af dem os til gavn i dag, da de samme stråler kan helbrede kræft.

Professor i medicinsk fysik ved Aarhus Universitet Kari Tanderup vil i foredraget fortælle om den fysik, der ligger til grund for, at strålerne kan være nyttige til behandling af kræft. Du vil høre om, hvordan forskerne til stadighed udvikler teknologier til at gøre stråler mere fokuserede, så flere patienter kan helbredes, samtidig med at byrden af bivirkninger mindskes.

Du vil også høre om nyeste skud på stammen: den nye, store danske accelerator som fra 2019 vil tilbyde en række danske kræftpatienter avanceret og mere skånsom strålebehandling med partikelterapi.

Forskning for alle
Næstved Bibliotek og Bio Næstved er gået sammen om at være vært for en række naturvidenskabelige foredrag. Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har du mulighed for at komme tæt på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Foredragene livestreames fra Aarhus Universitet til en lang række byer i Danmark og udlandet. Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Foredraget finder sted tirsdag den 9. april kl. 19.00-21.00. Der er gratis adgang. Tilmelding på Bio Næstveds hjemmeside.

Læs mere om foredragsrækken på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk og på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk

Tid

Dato:
9. april 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Bio Næstved
Kattebjerg 5
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer