- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Musikdramatisk forestilling
Afholdes 2. oktober 2018 kl. 20:00 - 22:00
Begivenhed Navigation
Næstved Teater præsenterer den musikdramatiske forestilling “Job” med Ina-Miriam Rosenbaum.
Opføres i Teatersalen på Grønnegades Kaserne tirsdag 2. oktober kl. 20.00.
JOB er en musikdramatisk forestilling baseret på den Østrig-ungarske forfatter Joseph Roths roman af samme navn fra 1930.
I en blanding af storytelling, musik og dramatisering spiller Ina-Miriam Rosenbaum samtlige roller i det store persongalleri, der befolker denne fortælling. Romanen regnes for en hjørnesten i emigrantlitteraturen og fortæller om rejsen fra den gamle verden til den ny verden.
Mendel Singer, den fattige jødiske lærer, forlader Rusland for at bosætte sig på Manhattan New York.
I omplantningen mister han alt – selv sin tro. Som JOB i Det gamle Testamente raser han mod Gud, der ikke viser barmhjertighed. Og ligesom JOB oplever han et mirakel.
Musikerne Henrik Goldschmidt, skaberen af the Middle East Peace Orchestra, og accordeon virtuosen Anders Singh Vesterdahl medvirker begge på scenen, sammen med skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum i denne humoristiske, stærke og menneskelige historie om, hvordan det enkelte menneske tackler mødet med en ny kultur, et nyt sprog, et nyt liv i en ny verden.
Alt udenomsværk er fravalgt for at kunne fortælle denne ur-historie med de allerenkleste midler på scenen: lyd, musik, drama, en skuespiller – en form der giver plads til publikums egen billeddannelse.
For rollen i JOB modtog Ina-Miriam Rosenbaum i juni 2018 en Reumert for årets kvindelige hovedrolle.
Ledige billetter på her eller tlf. 26251850.