Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Møde om psykiatri og ældrepleje

Afholdes 8. november 2018 kl. 19:00 - 21:00

Socialdemokratiet i Næstved Kommune sætter fokus på psykiatrien og ældreplejen på offentligt møde torsdag 8. november kl. 19.00. Det foregår i Herlufmaglehallen, og mødet er offentligt, så alle er velkomne.

Skrevet af palle lorentzen

– Har du en mor, far eller søster i din familie, som har oplevet noget, I er utilfredse med inden for psykiatrien og ældreplejen, så har du chancen for at tale med de ansvarlige inden kommunen og regionen om problemerne, da de er repræsenteret i det panel, som debatterer emnet, siger Kaj Olsen, formanden for Socialdemokratiet i Suså, der står for arrangementet.

I panelet deltager bl.a. formanden for den regionsrådsgruppe, Jan Hendeliowitz, og regionsrådsmedlem Susanne Lundvald fra Næstved. Desuden to medlemmer fra Næstved Byråd, formanden for omsorgs- og forebyggelsesudvalget Michael Perch og medlem af udvalget Hanne Sørensen.
Desuden kommer formanden for FOA i Næstved Lissi Lund og Vera Ulbæk fra psykiatrien med et oplæg til debatten.

Mødedeltagerne kan hermed få et førstehåndsindtryk af forholdene, ligesom de kan give de ansvarlige nogle tilbagemeldinger på, hvad der burde være anderledes.

– Samtidig kan mødedeltagerne få et indtryk af de økonomiske muligheder, som politikerne har for at træffe de nødvendige beslutninger ved budgetforhandlingerne, siger Kaj Olsen.

 

Tid

Dato:
8. november 2018
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Herlufmagle hallen
Ravnstrupvej 1
Herlufmagle, 4160 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer