Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mød genbrugsbloggeren fra “Nybyggerne”

Afholdes 11. maj 2019 kl. 10:00 - 14:00

Når Danmark for Målene kommer til Næstved 11. maj er temaet Genbrug og Cirkulær Økonomi. Fokus er, hvor stor en forskel det gør, når vi genbruger ting, sorterer vores affald og lader råstoffer køre i ring.

Der bliver et særligt fokus på T-shirten og masser af inspiration til, hvordan vi alle kan gøre små ændringer i vores hverdag til fordel for klimaet, uden at vi kommer til at mangle noget.

På dagen kan du møde Lise Vandborg, blogger, instagrammer og influencer samt tidligere vinder af “Nybyggerne” på TV2. Hun vil give inspiration til at genbruge og upcycle til både hjemmet og garderoben.

Info om temaet

Hver gang noget skal skabes fra bunden af råmaterialer belaster det miljøet i større eller mindre grad. Når mange nyproducerede ting, madvarer, tøj osv. havner direkte skraldespanden er belastningen for miljøet ligefrem formålsløs. Dette sker desværre alt for ofte.

Lokalt kan vi bidrage til at løse det globale problem ved at give vores ting, tøj osv. så langt et liv, som muligt, og når det ikke kan bruges mere, skal det sendes til genbrug eller genanvendelse.

Mød Danmark for Målene seks gange på Axeltorv

Danmark for Målene, den hidtil største oplysnings- og aktivitetskampagne for FN’s 17 Verdensmål, kommer til Næstved seks gange i løbet af sommeren 2019.
Syv pavilloner med aktiviteter, udstillinger, oplevelser og konkurrencer – og i alt seks danske kendisser – vil gøre dig klogere på FN’s Verdensmål.
Tag familien under armen og bliv sammen klogere på verdens udfordringer – og hvordan vi løser dem.

Lørdag d. 11.05.19, kl. 10.00-14.00 TEMA GENBRUG med besøg af blogger Lise Vandborg
Lørdag d. 01.06.19, kl. 10.00-14.00 TEMA SUNDHED med besøg af tidligere cykelrytter Jesper Skibby
Lørdag d. 22.06.19, kl. 10.00-14.00 TEMA EMBALLAGE med besøg af Ramasjang-vært Katrine Bille
Lørdag d. 10.08.19, kl. 10.00-14.00 TEMA FØDEVARER med besøg af tv-kok Anne Hjernøe
Lørdag d. 31.08.19, kl. 10.00-14.00 TEMA NATUR med besøg af vejrvært Mikael Jarnvig
Lørdag d. 21.09.19, kl. 10.00-14.00 TEMA ENERGI med besøg af Søren Dahl

Tid

Dato:
11. maj 2019
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Axel Torv 2
Axeltorv 2
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer