Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livet, hvor svært kan det være?

Afholdes 7. februar 2019 kl. 20:00 - 22:00

Næstved Teater præsenterer forestillingen “Livet, hvor svært kan det være ?” med Folketeatret.
 
 
Livet – hvor svært ka‘ det være? er en poetisk og humoristisk fabuleren over livets forskellige stadier set gennem et livslangt venskab. Vi følger vennerne Tom og Alex fra de dør til deres allerførste møde i barndommen. For historien fortælles baglæns!

Vi begynder altså med døden – så er det triste ligesom overstået. Så følger en række genkendelige livskapitler: Fra senilitet med åbent tissehul, over modenhed og ældregymnastik, midtvejskriser og absurde bodelinger. Vi fortsætter kronologisk baglæns med karriere, familie, den store kærlighed og livets tilfældigheder. Derefter de grænseløse ungdomsdrømme, den spirende seksualitet og løfterne om evig troskab – sværget med blod! Og vi slutter selvfølgelig med begyndelsen. Et venskab, der begynder med slikposer, snotnæser og – nåja – åbent tissehul.

Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard er et par erfarne herrer inden for teater, film og revy, og mange vil kende dem fra især Cirkusrevyen. Dansk revys succesfulde forfatterduo Vase & Fuglsang har efterhånden leveret tekster til alle landets revyer og har desuden – med stor succes – bearbejdet Folketeatrets versioner af Sommer i Tyrol og senest Frøken Nitouche.
De medvirkende er Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard og Vase og Fuglsang står for instruktionen.
Opføres torsdag 7. februar kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.

Tid

Dato:
7. februar 2019
Tidspunkt:
20:00 - 22:00

Arrangør

Næstved Teater

Sted

Ny Ridehus
Grønnegade 10
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer