- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Der er koldt på toppen
Afholdes 2. september 2018 kl. 11:00 - 13:00
Begivenhed Navigation
Man siger der er koldt på toppen, men det gælder ikke helt i Næstved Klatreklub, NKL, som holder Åbent Hus søndag d. 2. september 2018 kl. 11- 13.
Skrevet af Martin Christensen
Næstved Klatreklub, NKL rykkede ind på Næstved Gymnasium i sommeren 2011 og begyndte at bygge klatrevæg og lige siden har klubben med jævne mellemrum udvidet klatrevæggen og senest i foråret blev væggen udvidet, således, at den fjerde og sidste væg nu også har klatreflade.
Den sidste udvidelse af klatrevæggen er en bouldervæg. Når man klatre på en bouldervæg, så klatre man uden reb og sele, men dog max op til 4 meters højde og med et godt faldunderlag.
Klubben har været så heldige, at få støtte fra to fonde, som har bidraget med en stor pose penge, således, at der kan anskaffes nye og flere madrasser.
Den større klatreflade har gjort det muligt, at endnu flere kan klatre samtidigt og derfor har NKL åbent for tilgang af nye medlemmer – både dem der vil klatre på hold og dem der bare har lyst til at klatre.
Der er hold mandag til torsdag – mandag er det et rent kvindehold, tirsdag er det blandet fra 15 år, onsdag/torsdag er det juniorhold. Fredage og søndage er det ofte hyggeklatring og nogen gange er der tilbud om at deltage i yoga.
Vi vil gerne vise vores klatrevæg frem for dem, der har lyst til at se, hvad klatring kan byde på. Der vil være mulighed for at prøve både bouldering og klatring i sele og reb og dermed komme helt til tops – du får både sved på panden og varmen og når du til tops, så finder du ud af, at der ikke er koldt.
Det foregår i klatrehallen på Næstved Gymnasium, Nygårdsvej 43, Næstved, søndag d. 2. september 2018 kl. 11-13
Der vil også være kage og kaffe/the i Danmarks hyggeligste klatreklub.
Hvis man har lyst til at vide mere kan man kigge på klubbens hjemmeside eller på Facebook.