- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kan fødder blive til en havfruehale?
Afholdes 23. februar 2019 kl. 11:00 - 24. februar 2019 kl. 13:00
Begivenhed Navigation
Ja. Det kan de. I hvert fald i teaterforestillingen Mirakolinas Fodbad, som kan opleves i Næstved 23. og 24. februar.
Mirakolinas Fodbad er en, sjov og poetisk forestilling med film-animation, musik, vand og magi. Lige noget for børn (3 – 8 år) og deres voksne følgesvende. For her får de sig en helt anderledes og livsbekræftende oplevelse i hinandens selskab.
Fodbad der forvandler, og sirenesang der lokker!
Mirakolina elsker alt, hvad der har med vand at gøre. Hun er i sit es, når hun har sine fødder i fodbad. For under vandet bliver hendes fødder til en havfruehale. Hun lægger øret til sin konkylie. Hører havets brusen og bryder ud i sirenesang.
En dag kommer vandnørden Jacques forbi tiltrukket af hendes sang. Han lejer sig ind hos Mirakolina og opdager ved et tilfælde, at hun er en havfrue. Jacques vil have hende med ud i havet. Men mon Mirakolina tør springe ud af havfrueskabet? Kom og få svaret, når skuespillerne Camille í Dali og Christian Adelhorst Rossil folder deres eventyrlige talenter ud i Mirakolinas Fodbad den 23. og 24. februar fra kl. 11.00 i Teatersalen, Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Se mere på www.danskrakkerpak.dk
Billetter købes på www.billetten.dk og i billetkontoret, Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Prisen er 50 kr. + 10 kr. i gebyr.