- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Jeppe Søe gæster Rønnebæksholm
Afholdes 8. september 2019 kl. 15:00 - 17:00
Begivenhed Navigation
Søndag 8. september kl. 15.00-17.00 fejrer Rønnebæksholm N.F.S. Grundtvig.
Man kender stemmen fra radio 24syv, hvor Jeppe Søe hele sommeren har haft programmet Søeforklaringer.
Journalist, blogger og debattør Jeppe Søe har præsten Grundtvig tatoveret på sin ryg og hans udgangspunkt for arrangementet på Rønnebæksholm er netop idealet om den grundtvigske samtale, og om både de små og store ting.
Jeppe Søe er født 1971 på Krogerup Højskole og opvokset på Uldum Højskole ved Vejle, indtil familien Søe i 1985 startede Lønne Højskole ved Ringkøbing Fjord. Fodfæstet er således fundet i højskoleverdenen og den slags sætter spor
– Højskolen har altid spillet en stor rolle i mit liv og gør det stadig”, siger Jeppe Søe. “Min far var forstander en stor del af mit liv, jeg selv var en stor del af Lønne Højskole og har også været ude som elev på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Jeg er absolut højskolebarn og sætter stor pris på den verden. Mit professionelle liv har altid båret præg af min kærlighed til højskolen og det den verden rummer.
Med Grundtvig på ryggen, glæder vi os til at byde indenfor til en fornøjelig eftermiddag på Rønnebæksholm, hvor Jeppe Søe fortæller med udgangspunkt i dagsaktuelle eksempler – med sprudlende og boblende engagement.
Pris: 125 kr. + gebyr. Et glas vin og snacks er inkluderet i prisen. Billet kan købes på www.billetten.dk eller i døren på Rønnebæksholm.