- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hvordan is og vand dannede Danmark
Afholdes 12. november 2019 kl. 19:00 - 21:00
Begivenhed Navigation
Få den nyeste viden om hvordan is og vand har skabt det danske landskab, når to forskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden. Det sker ved en livestreamet forelæsning i BIO Næstved tirsdag den 12. november kl. 19.00-21.00.
Det danske landskab bærer tydeligt præg af at være dannet af is og vand. Vi har alle bemærket smeltevandsletter og morænelandskaber samt store sten, som blev medbragt af isen fra Norge eller Sverige under de seneste istider. Men hvornår og hvordan er det danske landskab blevet skabt – og hvad er forbindelsen til de skandinaviske bjerge?
Professor i geofysik David Lundbek Egholm og lektor i geologi Nicolaj Krog Larsen påviser, at istiderne også har indflydelse på, hvordan landskabet udvikler sig i dag. Eftervirkningerne fra isens tyngde får stadig det meste af Danmark til at hæve sig – og det er faktisk gode nyheder, da havspejlet nu stiger som følge af global opvarmning.
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Et samarbejde mellem Aarhus Universitet, BIO Næstved og Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder dig at se med, når Aarhus Universitet formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben. Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming.
Foredraget om is og vand kan opleves i BIO Næstved tirsdag den 12. november kl. 19.00-21.00. Bestil din gratis billet via biografens hjemmeside www.bio12345.dk/program/gratis-foredrag. Du kan læse mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk