- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hunden Ibs Tegneserieteater
Afholdes 23. marts 2019 kl. 11:00 - 12:00
Begivenhed Navigation
Lørdag den 23. marts kl. 11.00- ca. 12.00 er der tegneserieteater for de 2-6-årige og deres familier på Næstved Bibliotek. Det Ny Dukketeater viser her en pegebogsteaterforestilling om Hunden Ib.
Forestillingen om den elskede hund Ib spilles af Niels Ingolf og Jørgen Storebjerg fra Det Ny Dukketeater. Niels Ingolf er fortæller og spiller live musik foran teateret. Jørgen Storebjerg sidder inde i teateret og styrer Ibs tegneserieteater. De fantastiske fortællinger er skrevet af Peter Nordahl. Og bogens illustrationer er lavet af tegneren Rasmus Bregnhøi.
Tre fortællinger om Hunden Ib bliver til en historie
Hunden Ibs Tegneserieteater-forestilling er bygget op over bøgerne Ib kan godt lide pølser,
Ib hjælper en and og Ib fodrer myrerne. Alle tre fortællinger er blevet til en historie, hvor børnene følger hunden Ib gennem en hel dag. Han starter dagen med at tage ind til byen, hvor han kommer forbi slagteren. Her ligger slagterens kat og spiser en dejlig pølse. Og den kunne Ib godt tænke sig. Senere går hunden Ib fra byen ud til søen, hvor han hjælper en and. Dagen slutter i Zoologisk Have, hvor Ib fodrer myrerne. Det er en forestilling, hvor børnene i roligt og hyggeligt tempo følger Ib gennem de tre fortællinger.
Tegneserieteatret er nyudvikling inden for sin genre. Børnene får serveret et venligt skuespil, så også de mindste børn kan leve sig ind i handlingen. Scenografien, som er baseret på Rasmus Bregnhøis originale tegninger, er i 3D for at gøre visualiseringen skarp og levende. På den måde kan børnene genkende historien fra de originale bøger om Hunden Ib.
Børnene kan synge med på den ny-skrevne indlednings sang, ligesom den populære Ib sang også bliver sunget og spillet i forestillingen. Børnene bliver under hele forestillingen interaktivt underholdt.
Når forestillingen er slut, får alle børnene en lille pixibog med en historie om Hunden Ib med hjem.
Billetter til 20 kr. kan købes på www.naesbib.dk
Billedtekst: I