- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Holmegaard Glasværk – i fortid og fremtid
Afholdes 20. september 2018 kl. 16:30 - 17:30
Begivenhed Navigation
Torsdag d. 20. september kl. 16.30 dykker man ned i historien om Holmegaard Glasværk – fra begyndelsen til slutningen for Danmarks både første og sidste glasværk. Foredraget er en del af arrangementskonceptet Fyraften på Næstved Museum.
Holmegaard Glasværk åbnede i 1825 i Fensmark nær Næstved og lukkede med finanskrisen i 2008. Med dets næsten 200-årige historie er det derfor både det første og sidste glasværk i Danmark. Foredraget giver en introduktion til de væsentligste nedslagspunkter i Holmegaard Glasværks historie. Fra begyndelsen i 1825 over de mange spændende designere, der har været tilknyttet værket i årenes løb til lukningen af glasværket.
Men Holmegaard Glasværk er ikke kun historie. Det er også den spændende fremtid for Næstved Museum, som i 2019 flytter ind på det gamle glasværk med nye udstillinger, aktiviteter og arbejdende værksteder. I anden halvdel af foredraget vil planerne for Det Ny Holmegaard og perspektiverne inden for forskning og formidling af museets store samling af brugsglas blive foldet ud.
Foredraget finder sted torsdag d. 20. september kl. 16.30 på DesignMuseum Næstved i Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved.
Pris for deltagelse: 75,00 kr. + gebyr
For medlemmer af Næstved Museumsforening: 35,00 kr. + gebyr.
Billetter til foredraget kan købes i museumsbutikkerne i Helligåndshuset og Boderne eller via Næstved Museums hjemmeside.
Der vil være gebyr på billetter ved køb både online og i museumsbutikkerne.
På Næstved Museum kan du en gang i måneden deltage i arrangements-konceptet ‘Fyraften på Næstved Museum’. Konceptet favner alt fra omvisninger, til byvandringer, workshops og andre oplevelser på og omkring museet. Hold øje med deres hjemmeside for at se de kommende måneders arrangementer.