Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Håndarbejdscafé på Glumsø Bibliotek

Afholdes 27. februar 2019 kl. 14:00 - 16:00

Kom til håndarbejdscafé onsdag d. 27.02 kl. 14-16 på Glumsø Bibliotek.

I håndarbejdscaféen på Glumsø Bibliotek er det meningen, at alle skal kunne være med. Det gælder både, om du er farmor eller mormor, farfar eller morfar, dreng eller pige, nybegynder eller øvet. Og om du vil lave noget til dig selv, dine børn, børnebørn eller dine venner. Håndarbejde er nemlig ikke kun noget, kvinder i gamle dage lærte for at blive et godt parti.

I håndarbejdscaféen kan du få en hyggelig eftermiddag sammen med andre, som interesserer sig for strikning, hækling, broderi eller andet kreativt arbejde. Der snakkes og hygges over en kop kaffe eller te, mens hænderne arbejder.

Kom med strikketøj, eller hvad du ellers er i gang med, og få en hyggelig snak og inspiration over håndarbejdet. Måske skal du i gang med noget nyt? Biblioteket har masser af opskrifter og vejledning i de forskellige teknikker, så der er gode muligheder for at lære noget mere!

Håndarbejdscaféen foregår i hyggehjørnet ved reolerne med ”Håndarbejde” og er åben hver onsdag fra kl. 14.00-16.00.

Ligesom på alle de andre biblioteker i Næstved Kommune, er håndarbejdscaféen selvkørende.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne!

Tid

Dato:
27. februar 2019
Tidspunkt:
14:00 - 16:00

Arrangør

Glumsø Bibliotek

Sted

Glumsø Bibliotek
Torvet 1
Glumsø, 4171 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer