Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En fremtid uden fremtid

Afholdes 4. september 2018 kl. 19:00 - 21:00

Næstved Biblioteks debatrække Tænksomme Tirsdage indleder sæsonen den 4. september kl. 19.00. Oplægsholder er Mikkel Krause Frantzen, og emnet er depression som et samfundsproblem.

Depression er efterhånden blevet en folkesygdom. På verdensplan er det tilmed den mest udbredte psykiske lidelse. Hvad siger dette mon om vores samtid? Og om vores fremtid?

Kulturkritisk samtidsdiagnose
Mikkel Krause Frantzen har skrevet bogen “En fremtid uden fremtid” (2018), som er en kulturkritisk samtidsdiagnose. Heri forklarer han, hvordan folkedepressionen faktisk udpeger tidens kriseområder og svagheder. Derfor argumenterer han for, at lidelsen er samfundets fælles problem, snarere end et problem hængt op på den enkelte.

Mikkel Krause Frantzen, ph.d. i Litteraturvidenskab, boganmelder for Politiken og postdoc ved Aalborg Universitet, holder et oplæg, hvorefter filosof og kommentator Peter Johannes Schjødt er ordstyrer ved debatten. Arrangementet er sæsonens første i bibliotekets debatrække Tænksomme Tirsdage, hvor aktuelle og tankevækkende emner tages op til debat.

Tænksom Tirsdag finder sted tirsdag den 4. september kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage. Tilmelding skal ske via www.naesbib.dk

Tid

Dato:
4. september 2018
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer