- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag om Verdensrevolutionen
Afholdes 31. oktober 2018 kl. 18:30 - 21:00
Begivenhed Navigation
Verdensrevolutionen og mellemkrigstidens ændrede trusselsbillede.
Den russiske revolution blev ikke nedkæmpet af de hvide, som mange havde forventet, og op gennem 1920’erne skulle omverden vænne sig til det nye Sovjetrusland, der også i Danmark fandt mange tilhængere.
Bolsjevik! var for mange et skældsord, men med stiftelsen af DKP var der grund til at frygte for voldelige samfundsomvæltninger rettet mod “Gud, Konge og Fædreland”.
Vi følger politi og militærets forholdsregler og ser på de situationer, hvor politi og danske soldater rykker ud mod danske arbejdere. Vi runder også lige “Amalthea-affæren” i Malmø Havn, hvor bombemænd søgte at ramme skrue-brækkerne. Såvel dansk som svensk sikkerhedspoliti holdt et vågent øje med mistænkelige personer gøren og laden.
Foredrag med Tommy P. Christensen der er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, Daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten – Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll& Christensen/ECM.Media, der er medstifter og medlem af Københavns Byvandrerlaug.
Praktisk info
Pris: 120 kr.