Foredrag “Livet efter at have mistet” med Pernille og Poul Offersen.

Far og datter/søsters historie om hvorledes man finder plads og glæde i livet efter at have mistet en af sine dyrebareste søn og storebror.
Baggrunden findes i 4 unge menneskers alt for tidlig død, en kold vintermorgen den 26.2. 2012, hvor glatføre og et vejtræ stod i vejen for dem.
Et forsøg på at udbrede hvad som sker hos os mennesker, der bliver udsat for så voldsom en oplevelse.
Det er historien om hvad der skete og de valg vi har truffet i livet herefter.

Glæd jer til et spændende foredrag, der kommer helt ind under huden.

Første sider af deres kommende bog

DU VAR LIVET, LYKKEN OG KÆRLIGHEDEN

DEN DAG VERDEN GIK I STÅ

Det er koldt og mørkt, da der bliver banket hårdt på den solide bryggersdør ved halvfemtiden om morgenen den sidste søndag i februar. Det er sikkert Kenni, som har glemt sine nøgler. Poul tumler ud af sengen, ud på reposen, ned ad den trappe, der fører ned til stuen og køkkenet og ud i bryggerset. Han åbner døren. Det er ikke Kenni. Udenfor står to betjente. Måske har der været indbrud? Det er normalt et fredeligt område, selvom de bor i et industrikvarter, men det kan jo godt ske. Tankerne myldrer rundt i Pouls morgentrætte hoved, mens han kigger spørgende på betjentene. Og så går verden i stå.

De to betjente spørger, om Poul er far til Kenni. Og så fortæller de ham, at hans søn er død. Han har været involveret i et trafikuheld, og han er død.

Oppe på første sal i huset er Pouls kæreste, Rikke, også blevet vækket af den hårde banken på døren, men det er først, da Poul råber på hende og hans nærmest dyriske NEJ! NEJ! NEJ! når op til hende, at hun rigtig vågner. Da hun er på vej ned ad trappen i sin badekåbe, ser den ene betjent hende. Han ser meget alvorlig og meget ung ud, synes hun. Da han får øje på hende, træder han nervøst et skridt tilbage, og i et splitsekund frygter hun, at der er sket noget med hendes egne børn.

Poul er helt hvid i hovedet, da de går ind i stuen. Han og Rikke sætter sig sammen i hjørnesofaen, mens de to betjente sætter sig i stolene overfor. Så siger betjentene det igen- at Kenni er død. Poul kan slet ikke tage det ind. Det er der ingen af dem, der kan. Tiden er gået i stå, og det er så uvirkeligt, at Poul lammet får sagt, at den slags sker. At der jo ikke er noget at gøre ved det, når nu det er sket. Rikke spørger betjentene, om de nu er helt sikre. Mon ikke Kenni i virkeligheden ligger på hospitalet? De siger jo, at uheldet lige er sket, så Kenni kan da ikke allerede være erklæret død?

Kenni er ikke alene i bilen, da uheldet sker, og betjentene er usikre på, hvem de tre andre er. Mon Poul ved, hvem som var med? Hvis bil de kørte i? Poul gætter, og han gætter nogenlunde rigtigt, viser det sig.

Klokken er blevet seks om morgenen, da Poul løfter røret for at ringe til sin ekskone, Berit, som bor i Odder sammen med Pernille, Kennis lillesøster. Poul og Berit har ikke haft nogen kontakt med hinanden et stykke tid. Overhovedet.

Berits telefon ligger nede i køkkenet, og oppe i soveværelset på første sal begynder lyden af ringetonen at trænge igennem til hende. Hun vågner langsomt og skynder sig ned i køkkenet. Hun kan straks se, at det er Poul, der ringer, og hun undrer sig, for de taler jo ikke sammen.

Poul siger, at Kenni er død. Mere kan han ikke sige, før han knækker sammen, og politiet må tage over. Berit tror ikke på det, og betjenten må sige det igen og igen. Der er sket et forfærdeligt uheld, og Kenni er død. Der er sket et forfærdeligt uheld, og Kenni er død. Der er sket et forfærdeligt uheld, og Kenni er død. Endelig begynder det at trænge ind hos Berit. Oppe på førstesalen er Pernille vågnet. Hun er 13 år gammel, og hun kan høre sin mor sidde ude på trappen og græde vildt højt og ubehersket. Hun bliver bange og skynder sig hen til Berit, som desperat råber, at Kenni er død.

Både mor og datter er i chok. De lægger sig ind på Pernilles seng, hvor de ligger i flere timer og krammer hinanden og græder.

Tilmelding her.